Dejlig sommer med danskelever!

Denne sommer har jeg været så heldig at møde flere af mine elever udenfor Skype. Jeg var i Østrig og besøge Lea og Emma, to søstre som jeg underviser i dansk, og Jakob, som jeg giver engelsktimer med dansk som hjælpesprog.
Det er altid en speciel oplevelse at møde børn og voksne, som jeg har delt mange timer med i det virtuelle rum. Børn overraskes tit over, at jeg er så stor, for på skærmen ser jeg jo lille ud.... Men vi finder hurtigt rytmen, vi kender fra timerne: Lea og jeg fik idéer til nye eventyr om Underbob - en antihelt som Lea har opfundet, og som vi skriver historier om. Sammen med Emma lavede vi et interview til UNICEF's børneavis om hendes interesser, familie og håb for fremtiden. Og endelig fortsatte Jakob og jeg vores årelange diskussion om dansk fodbold og indgik et væddemål om, hvem der bliver de næste danske mestre: FCK eller Brøndby....

I sidste uge havde jeg så fornøjelsen af at møde Noé, som bor i udkanten af Paris, inden han tog afsted for at gå i dansk skole i en uge. Noé har gjort enorme fremskridt med læsning på dansk i den tid, vi har arbejdet sammen - jeg er meget spændt på at høre, hvad han har at sige om den danske folkeskole!

Endnu et år med dansk på nettet

Endnu et år med dansk på nettet

Her er så stille om sommeren. Næsten alle børn og voksne elever er rejst til Danmark eller andre spændende steder og kommer snart hjem, fulde af oplevelser som vi vil  integrere i dansktimerne og skrive historier om.
Emma og Lea fra Østrig har fortalt så levende om Mormor og Morfars gård, at jeg næsten føler, at jeg har været der selv. Sarah, Luna og Léo fra Frankrig har i tale taget mig med til Mormors sommerhus i Nordstrand, hvor solen altid skinner, og hvor man bader dagen lang.

Andre børn får store oplevelser i andre lande. Jeg venter spændt på at høre om Maia, Rasmus og Fridas flytning fra Bangladesh til Ghana, hvor et nyt liv begynder. Vi har i det forgangne år arbejdet med DRs ulandskalenders materialer om skolebørn i Ghana, og nu vil de snart kunne give mig deres egen vurdering: Hvor går man bedst i skole?
Og mon ikke jeg snart hører fra Klara, der på ét år er flyttet fra Spanien til Irland og nu videre til USA - mange forandringer der også har ændret udgangspunktet for danskundervisningen. Jeg tilpasser mig og tilrettelægger dén undervisning, børnene har brug for.

Det kribler i mig for at komme i gang igen - nu har det været ferie længe nok!

årets arbejde med eventyr og fortællinger - drager.

Med de yngre elever har vi arbejdet meget med eventyr og fortælling. Her er nogle af børnenes egne produktioner:

Dorians eventyr om dragen:

Der var engang en rigtig rigtig sur drage.
Den spiser mænd.
En dag ville prinsessen og kongen slå dragen ihjel med ridderen.
Kongen tager ridderen og siger: "du skal dræbe dragen!".
Og ridderen slår dragen, og dragen falder i vandet.
Men dragen kan ikke svømme. Den spyer på ridderen.
Ridderen tager sit skjold og beskytter sig.
Ridderen tager sit sværd og stikker det ind i dragens mave.
Og på slottet er alt godt, og man hører aldrig om dragen igen.

Esbens eventyr om dragen:

Der var engang en ridder.
Han havde et magisk slot, som han beskytter mod dragen.
Dragen vil stjæle slottet.
Dragen kommer og flyver omkring, og døren går op.
Ridderen render ud og stiller sig i vejen.
Dragen spyer ild.
Ridderen springer på hovedet af dragen.
Han har en fjer og han kilder den.
En ridder kommer, og han trækker en snor, og et bur kommer ned over dragen.....


Lunas eventyr om dragen:

Prinsessen og Dragen.
der var engang en prinsesse og en drage, der boede i et slot.
Dragen var farlig men det var fordi dragen har en splint på sin ryg.
En dag prinsen kommer på slottet og skyder med sin bue.
Først møder prinsen tre små nisser og én nisse siger: "den her er
til dig!" og giver ham en bue.
Nisse nummer 2 siger : "her er tøj til dig!"
Nisse nummer 3 siger: "den her er til dig!" og giver ham en magisk
pil.
Og prinsen kommer til slottet og bærer på bue og pil. Han skyder
med den magiske bue på dragen. Dragen er sød nu.
Og prinsessen, prinsen og dragen bor sammen på slottet.
Og nisserne kommer med deres lille bitte hus og bor ved siden af
slottet.
Prinsessen, dragen, prinsen og de tre små nisser er alle sammen
glade.



Rasmus's eventyr om dragen: 

Der var en gang en borg med en hel masse riddere, der holdt vagt.
Og så en dag kom der en drage.
Ridderne skulle fyre kanoner af, men der var ikke mere krudt.
Så skulle de kæmpe med deres sværd og økser.
Dragen landede plask i vandet, der var rundt om borgen, og en meget stor
del af ridderne blev våde.
Dragen kunne ikke komme op af vandet
Men det blev den slet ikke sur over - tværtimod. Den ville gerne holde vagt,
så ridderne lærte den at holde vagt.
Prinsen og prinsessen sagde: « øv, hvorfor er det en drage, der skal holde
vagt? Vi har allerede ridderne nok til at holde vagt. Der er nogen, der sover
om dagen, og nogen der sover om natten, hvorfor så en drage?! »
Så byggede de en bro til dragen og et eller to vingeslag var dragen oppe.
Prinsen og prinsessen og alle ridderne skulle holde fest, så dragen blev der
for at holde vagt.
Der kom en hel bande røvere.
Dragen spyede ild, så ridderne kunne se, at der kom nogen. Ridderne kom i
kamp med røverne, og mange røvere blev brændt af dragens flammer.
Andre faldt i vandet, og resten løb hjem.
Men der var også en slags usynlige hajer og krokodiller i vandet, og alle
krokodillerne kom op af vandet.
Krokodillerne angreb røverne, det var kun de unge krokodiller, der tog fejl og
angreb ridderne. Så de blev smidt i vandet igen.
Og de var også krokodiller med lange næb, og de var de hurtigste, så de
bed røverne i benene og hev dem i vandet.
Der var også pindsvin under jorden hele vejen rundt om borgen, så røverne
fik pigge i fødderne, når de trådte på dem.
Det var der, man fik idéen til at lave rustninge, for man havde brug for bedre
udstyr.


Naikas eventyr om dragen:

Der var engang en stor drage. Den var farlig. Den boede på et
slot.
En dag gik en prins gennem skoven, og han fandt tre små nisser.
han spurgte nisserne om vej til slottet, hvor prinsessen boede.
Han skulle gå gennem krokodille-floden, og der var fire sten, som
prinsen skulle gå på.
De tre nisser følger ham. De kommer til slottet.Der er mange store
træer rundt om slottet.
De går igennem, og de ser en drage.
Dragen er blå. Dragen er meget farlig.
Nisse nummer 1 giver et sværd til prinsen.
Nisse nummer 2 giver magi.
Nisse nummer 3 giver en trylledrik til dragen, så den bliver sød.
Til sidst bliver prinsen forelsket i prinsessen.
De tre nisser bliver deres vagter og dragen er deres bil.

Dejligt med nyt fra elever på ferie!

Her er lidt stille sommeren over. De fleste familier er taget på ferie, og danskundervisningen er for manges vedkommende sat i bero.
Gudskelov dumper der af og til et postkort ind ad brevsprækken eller en mail i indbakken fra mine elever og deres forældre. Det seneste postkort er fra Asger, Esben og deres mor Christina, der skriver:

Kære Marlene.

Vi er på ferie i Danmark.
Vi hygger os med Bedstemor.

Mange sommerhilsener fra
Esben, Asger, Christina og Bedstemor.

Jeg elsker at få post, og kortet er hængt op på min væg bag computeren.
Der kom også en mail fra Claire for et par uger siden:

Hej Marlene.

Jeg er på ferie i Danmark.

Knus Claire

Nu er vi nået august måned, og jeg glæder mig til at se de kendte ansigter fra i næste uge af!

sjovt dansk

Sjovt dansk.

Dansk er mange ting - børns sprog, lovsprog, skriftsprog og ikke mindst dagligdags sprog.
Jeg har altid vaeret meget fascineret af ordsprog og faste udtryk, og mine elever har flere gange arbejdet med disse og trukket paralleller til deres andet sprog.
For at faa inspiration til nye opgaver bad jeg DK-mor-i-udlandet paa Facebook om at byde ind med faste vendinger paa dansk. Jeg haabede paa, at bare enkelte medlemmer ville finde tiden til at grave i deres
sprogarv, men resultatet blev overvaeldende og meget farverigt. Saa farverigt at jeg har valgt at gengive udtrykkene her paa bloggen - velvidende at ikke alle egner sig til undervisningsbrug! Tak for hjaelpen!

Ordsprog:

Ligeved og naesten slaar ingen mand af hesten.
Den, der gemmer til natten, gemmer til katten.
Naar katten er ude, danser musene paa bordet.
Man kan ikke blaese og have mel i munden.
Man kan ikke braende sit lys i begge ender.
Man kan ikke saelge skindet, foer bjoernen er skudt.
Man skal ikke slaa stoerre broed op, end man kan bage.
En fugl i haanden er bedre end ti paa taget.
Man skal smede, mens jernet er varmt.
Han rider ikke den dag, han sadler.
Man skal ikke saette sit lys under en skaeppe (hvis det kan vaere under et fingerboel!!)
Der er ikke noget, der er saa skidt, at det ikke er godt for noget.
Man skal ikke gaa over aaen efter vand.
Man skal ikke kaste perler for svin.
Man kan ikke hive haaret af en skaldet.
Han har koebt katten i saekken.
Blod er tykkere end vand.
De har smidt barnet ud med badevandet.
Noed laerer noegen kvinde at spinde.
Lige boern leger bedst.
Den, der ler sidst, ler bedst.
Man skal ikke skue hunden paa haarene.
Fortael mig, hvem dine venner er, og saa skal jeg fortaelle dig, hvem du er (fra biblen?).
Hastvaerk er lastvaerk.
Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, maa man smutte.
Hvad man ikke naar i dag, naar man i morgen.
Den, som tier, samtykker.
Man skal ikke rette bager for smed.
Om natten er alle katte graa.
Man skal ikke hoppe over, hvor gaerdet er lavest.
Man skal ikke kaste med sten, hvis man selv bor i et glashus.
Graesset er altid groennere hos naboen.
Morgenstund har guld i mund.

Udtryk:

Nu bliver det for meget af det gode.

svar til plagende boern:
Du kan faa en kurv at hoppe i og en trompet at trutte i.
Du faar en hest med en floejte i rumpen.
Du kan faa en roevfuld, og resten kan du bede om.

svar til sultne boern:
Vi skal spise luftsteg og vindfrikadeller.
vi skal have luftfrikadeller og skysovs.
Vi skal spise bortfloejen and og skysovs.
Ingen arme, ingen smaakager.

 til nysgerrige:
Har du faaet glosuppe med kigboller?

Vi sidder som sild i en toende.
Han har det som en fisk i vandet.
Han har det som aal i mudder.
Det' ikk' saa ringe endda.
Lad os kalde en skovl en skovl og en spade en spade.
Knaehoej karse.
Bred ymer.
Den' bare fjong!
Der er ugler i mosen.
Løst og fast om stort og småt.
 Smæk under skjorten.
 Det store kolde bord med små lune retter.
Lyn-Børge.
Garantrisset.
Hold da helt magleby.
 Kanonski.
 FioWOW.
 Ka De komme til for hård bensin.
 Det hænger mig langt ud af halsen ( Det hænger mig fem meter ud ad vinduet).
 Solgt for stanglakrids.
 To lorte høj.
Hildemænd.
Har du spist soem?
Hvad forstaar boender sig paa agurkesalat.
Det har han ikke for fem potter pis forstand paa.
Det giver jeg ikke en skid for.
Skraat op, skrid, du er for bette.
Aj, spis lige broed til.
Hvis det lugter som en lort, er det nok en lort.
Gaa helt fra snoevsen.
Gaa helt bananas.
Klap lige hesten!
Staa med fletningerne (eller skaegget) i postkassen.
Klokken er fem minutter i bar arm.
Det er derude, hvor kragerne vender.
Det er saa langt ude, at kragerne har madpakke med og flyver baglaens for ikke at faa sand i oejnene.
Smaek for en skilling.

Og til sidst de meget lidt stuerene:
Skal vi raabe pik og skride?
Til bunden eller resten i haaret.
Stiv pik og haaret tilbage.

Mine elevers egne eventyr

Hen over foraaret har vi arbejdet med eventyrgenren. Vi har blandt andet laest Klodshans, og vi har talt om folkeeventyr og H.C.Andersen. Som afslutning paa arbejdet har Klara, Cleophee og Sasha skrevet hver deres eventyr, hvor det eneste krav var, at de skulle respektere eventyrets stil.
Her ser I det meget flotte resultat:

Kong Kat og Groennehat.

Der var en gang en kat, som var konge og bestemte over nogle hoens og en mand, der hed Groennehat. Groennehat kunne ikke lide Kong Kat, fordi han sagde, at Groennehat skulle lave mange flere ting end hoensene.
Groennehat var meget sur, men han fik en idé! Han skulle hen og snakke med Kong Kat for at sige, at han ville sige op, hvis han skulle lave mange flere ting end hoensene. Saa sagde Kong Kat: "Du laver mange flere ting end hoensene, for naar du arbejder, laver du det fuldstaendig forkert!".
Men pludselig, da Groennehat var ved Kong Kats doer, skete der noget: Der var et stort BOM! Og Groennehat faldt ned paa gulvet. Men da Groennehat var oppe igen, var han blevet helt lille, mindre end Kong Kats doer. Han lukkede sine oejne og aabnede dem igen, men han var virkelig mindre end Kong Kats doer.
Men da han var oppe igen, var doeren aaben. Han gik ind, han kunne se Kong Kat ved bordet. Han gik over til bordet ved siden af Kong Kat, de snakkede lidt sammen, men saa sagde Kong Kat, der var meget sulten: "Skal vi ikke begynde at spise? Saa bliver du stor igen."Jo, det kan vi godt". Og saa begyndte de at spise.
Nogle dage efter, da Groennehat var groet, saa var Kong Kat glad, og saa fik Groennehat lige saa meget arbejde som hoensene. Saa levede de lykkeligt til deres dages ende.
Skrevet af Cleophee 10 aar.


Komputermusen.

Der var en gang en komputermus, som ville vaere en normal mus, saa han gjorde tre ting:
Foerst proevede den at grine, det hjalp ikke. Saa proevede den at graede, det hjalp heller ikke, og saa proevede den at nyse, og saa skete der et eller andet magisk, og saa kom den ud af komputeren.
Lige pludselig fik den ondt i maven og ledte efter toilettet. Da han ledte efter toilettet, saa han en kat, som var groen og blaa og havde gule striber. Den saa vildt nuttet ud! Og da komputermusen spurgte, hvor toilettet var, begyndte katten at aabne munden, som om at katten ville spise musen. Saa loeb musen af sted i en fart, og saa ville katten slet ikke spise den, den var bare ved at gabe.
Da musen loeb, fandt han toilettet, og da han sad paa toiletbraettet, var der nogen, der trak op, og saa faldt han ned i toilettet. Der var et roer, der foerte hen fra toilettet til komputeren, og saa kom han ind i komputeren.
Han levede lykkeligt til sine dages ende inde i komputeren, og han glemte aldrig den dag, han kom ud af komputeren.
Skrevet af Klara 10 aar.


Optagelsesproeven.

Der var en gang tre broedre. De skulle til Clairefontaine til optagelsesproeve. Der var to, der skulle til fodbold og en, der skulle til basketball.
De to, der skulle til fodbold, var de onde. De sagde, at basketball var til dem, der var rigtig store og for de dumme. Men den bror, der var til basketball var rigtig klog.
Han fandt paa at ikke sige noget til sine broedre (ikke tale til dem, red.)
Og saa gik de til optagelsesproeven. Og saa de to, der skulle til fodbold, de bestod ikke deres eksamen.
Og saa den, der skulle til basketball, han blev optaget i Chicago Bulls. Han tjente mange penge. Og han levede lykkeligt til sine dages ende.
Skrevet af Sasha 10 aar.

Velkommen - Bienvenue - Welcome

Vi danskere er stolte af vores  kultur og historie, ogs selv om vi har valgt at bosætte os i udlandet. Som forældre ønsker vi at viderebringe denne del af vores identitet til børnene. Mit mål er at lære børnene om Danmark og udvikle deres danske sprog ved hjælp af metoder fra den danske folkeskole via webcam og med udgangspunkt i det enkelte barn og dets niveau. Det nytter! Marlene Losseni

Teknisk talt.

Det er let at komme igang med undervisningen:

Alt, hvad du har brug for, er en computer med internetforbindelse, et kamera og en mikrofon. Derefter downloader du Skype, og du er klar!

Inden hver undervisningstime sender jeg materialer i form af dokumenter til jeres mailadresse. Du kan vaelge at printe dem ud eller blot gemme dem paa computeren og finde dem frem til timen.

Naar det er tid til undervisningen, ringer jeg dig eller dine boern op paa deres skype-adresse. I timens loeb sker det, at jeg deler billeder, film eller tekster med dem paa skaermen, og vi bruger chatten som tavle.

det er let at komme i gang med undervisningen paa nettet.

Hvad går det ud på?

Undervisningen i dansk er bygget op omkring den enkelte elev. Den tager sit udgangspunkt i niveau, alder og interesser.

Inden vi begynder, definerer jeg sammen med eleven eller forældrene formålet med undervisningen. Det kan være det talte sprog, der prioriteres, eller en fremtidig integration i det danske skolesystem, der arbejdes hen imod.

Jeg udarbejder et relevant materiale til hver elev. Det er afgørende for motivationen at kunne relatere til tekster, billeder og sange, og jeg bestræber mig på at forene den enkeltes interesser med undervisningens historiske og kulturelle elementer.

Sommerkort

Postkort fra Danmark .

Jeg fandt dette kort i min postkasse i morges.

Der stod:

Hej Marlene.

Hvordan har du det? Jeg godt.

Jeg taler meget dansk.

Jeg er en fantastisk tid. Og spiller en masse.

Kiss kiss Marlene.

Cristina

Jeg er meget glad og meget stolt, for spanske Cristina hverken talte eller skrev dansk, da hun og jeg startede med dansktimerne i november 2009. Cristina's egen motivation, godt hjulpet af morens opbakning og en legende undervisning, har gjort, at hun denne sommer har kunnet tilbringe 14 dage alene i Danmark hos sin mormor, der kun taler dansk!

Priser

Undervisningen koster 18 euros per time. Denne pris inkluderer én undervisningstime, materialeudarbejdelse og retning af eventuelle opgaver.
Når det er muligt at sammensætte hold med 2-3 elever på samme niveau, er prisen 12 euros per time.

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisning af elever, der allerede taler dansk.
Vi starter timen med at hilse på hinanden og tale om, hvad vi har oplevet siden sidst. Derefter præsenterer jeg, hvad vi skal lave og minder om, hvad vi har arbejdet med sidste gang.

Hvis der er mulighed for dette, læser en elev dagens tekst højt, og vi taler derefter om udvalgte ord og udtryk, der er typisk for dansk. Jeg trækker paralleller til andetsproget, når det er muligt, hvad enten det er fransk, engelsk eller spansk.

Tekstens emne bliver sat i en større sammenhaeng og i relation med forholdene i det land, eleverne bor i.

Herefter følger ofte et arbejde med ordforrådet, hvor formålet er at udvikle et så præcist sprogbrug som muligt; "iskiosk" i stedet for "butik der sælger is", "robåd" i stedet for "lille skib".

Vi synger sange fra den danske sangskat eller børnesange, og vi siger rim og remser. Associationslege indgår også i undervisningen, hvor jeg begynder en historie, som hver deltager fortæller videre.

Timen afsluttes som regel med en grammatisk eller sproglig opgave, hvor dansk grammatik og udtale sættes på plads: det kan dreje sig om at lave nutid om til datid, finde ord, der rimer, eller skrive et digt.
Eleverne giver selv idéer til, hvad de ønsker at arbejde med - der er emner, de ønsker at vide mere om, eller interesseområder, som de har lyst til at fordybe sig i på dansk.

Undervisning af elever, der ikke taler dansk.
Udgangspunktet er i dette tilfælde det passive ordforråd, som elever med rødder i Danmark ofte har. Ved hjælp af objekter og tegninger, eller med støtte i modersmålet, indlæres basale ord og udtryk med det formål, at alle meget hurtigt kan sige NOGET på dansk.

For de yngste elever er sange og sanglege et vigtigt element, for de ældre elever er skrevne dialoger, der handler om reelle situationer, hvor de selv indgår, en central del.

Vi arbejder med danske sproglyde og understreger forskelle og ligheder med modersmålet.

Undervisningen foregår i en afslappet atmosfære, som er uhyre vigtig for at turde kaste sig ud i et sprog, man endnu ikke mestrer. Målet er dog lige så klart defineret som for de elever, der allerede kan dansk.

Sankt Hans

Den 24. juni er den laengste dag paa aaret i Danmark – dén dag hvor solen staar tidligst op og gaar senest i seng.

Denne dag hedder Sankt Hans. Vi fejrer den med baal og sang om aftenen den 23. juni. Det er en nordisk tradition at fejre hoejtider aftenen foer dagen.

Sankt Hans – eller sommersolhverv – kender man ogsaa i andre nordeuropaeiske lande som Tyskland og Frankrig. Dagen fejres mest i de nordiske og i de baltiske lande, hvor forskellen med den lyse sommer og den moerke vinter er stoerst.

Naar natten falder paa, taender vi baal og ser flammerne slikke mod himlen, mens vi synger Midsommervisen. Oeverst paa baalet saetter vi en heksedukke og siger, at hun flyver til Bloksbjerg i Tyskland, naar hun braender!


Sommerbilleder.


1. snobrød
2. heks
3. Sankt Hans bål
4. Mosekonen brygger
5. trold
6. mariehøne
7. lyse sommernætter
8. urter
9. sommerfugl
10. skumring


Lav nutid om til fremtid.


I dag er jeg i skole.
I næste uge

I dag rejser jeg til England.
I næste måned

I dag spiser jeg frikadeller.
I morgen

I dag leger jeg med Barbie.
I eftermiddag

I dag taler jeg med Mor.
I aften


NB: Dette er en del af materialet til en lektion med slik som dagens tema. Det maa ikke kopieres uden aftale med Marlene Losseni.

Dansk slik.

Vi danskere er glade for slik – vi er dem, der spiser mest slik og chokolade i Europa!

Det maa vaere, fordi der er saa mange dejlige, soede sager i Danmark - vi har fine chokoladefabrikanter som Tom's og Anton Berg, og vi har den beroemte slik fra BonBon. Slikfabrikanten BonBon har endda lavet en forlystelsespark, hvor forlystelserne har sliknavne!

I Koebenhavn ligger der en gammel bolchefabrik, der hedder Soemod's Bolcher. Her har man lavet bolcher siden 1891, og du kan komme ind paa fabrikken og se, hvordan man aelter bolchemassen og laver moenstre i den.


1. Fyldte skildpadder
2. Floedeboller
3. Vingummi
4. Bismarck julestok
5. Fyldt chokolade
6. Lakrids
7. Lakridskonfekt
8. Amagerstang
9. Guldbarre
10. Snoerebaand


Snegle fra Vejle
kan godt lide rosiner
og goege fra Koege
er glade for slik.
Men raeven fra Greve
vil helst have sardiner
i dybe tallerkner
af blaa keramik.

Af Halfdan Rasmussen


Lav to saetninger om til én!

Jeg har en cykel. Den er blaa.

Han bor i et hus. Det er gammelt.

Boernene spiser is. De er kolde.

Jan drikker kaffe. Den er sort og varm.

Mor koerer i bil. Den er gammel og grim.

Jeg vil have dén bold. Den er stor og roed.


Lav én saetning til to!

Jeg sidder paa en stor, groen pude.

Vi spiser store, varme kager.

Han tager en stor, blaa jakke paa.

Du har en ny, roed og gul bluse.

I ser en god, gammel film i tv'et.


NB: Dette er en del af materialet til en lektion med slik som dagens tema. Det maa ikke kopieres uden aftale med Marlene Losseni.

Referencer

Hvad siger foraeldrene efter foerste saeson med dansk?

Generel tilfredshed og glaede over, at det er muligt at give sine boern danskundervisning. Flere ser det endda som en sidegevinst, at undervisningen er baseret på computer og internet.

Laes Anns erfaringer med Cristina (xx aar) og Cristinas postkort til Marlene

Laes Susannes erfaringer med Cléophée og Alexis (ni og syv aar)

Laes Finns erfaringer med Sarah og Luna (ni og naesten seks aar)

Laes Solveigs erfaringer med Clement (seks aar)

Lær dansk på fransk

Af journalist Solveig Tange

”En gave for livet”. Jo bevares, ingen tvivl om det, og mange møder også vi mødre i den fransktalende del af udlandet positivt, når de hører os terpe vores volapyk med afkommet. To sprog, to kulturer, to lande er altsammen en gave, og når den er medfødt, må ordene jo komme næsten af sig selv! Underforstået uden alle de anstrengelser andre franskmænd må gøre sig, når de skal lære sprog. Ikke sandt?

Alle, der imidlertid prøver at lære sit eget sprog fra sig, i et andet land, sprogområde og kulturkreds, ved nok godt, at ingen får to sprog foræret. For læreren, det vil sige den fremmede forælder, er det hårdt arbejde. Længe. Hvis barnet når at lære dansk, skal dette ekstra modersmål konstant vedligeholdes, udfordres og udbygges, hvis det skal udvikle sig til et rigtigt talesprog, der bliver hængende i hjernevindingerne. Ordene sidder utroligt nok først fast for livet i 12-års alderen, og endda uden et ord nævnt om skriftligt dansk.

I Paris kan nogle sende deres dansktalende børn i onsdagsskole i Den danske Kirke. Andre må finde på noget selv. Det kender Marlene Losseni vældig godt, da hun er mor til seks børn i alderen fire-16 år. Som uddannet folkeskolelærer i Danmark og med erfaring i undervisning af tosprogede børn herfra, bosat i Champagne-Ardenne de sidste otte år og under uddannelse som lærer i Frankrig fik hun lyst til at gøre noget ved det. Hvorfor ikke give andre dansk-franske børnefamilie en mulighed for at få deres børn undervist i dansk?

”Målet er at lære eleverne om Danmark og udvikle deres danske sprog ved hjælp af danske metoder og i samspil med de franske undervisningsprogrammer,” forklarer Marlene selv i det materiale, hvori hun beskriver sit undervisningstilbud fra CP til lycée.

Hendes idé er at undervise børn enten på hold eller individuelt via webcam. På den måde behøver hun og børnene ikke at befinde sig fysisk samme sted, og hun kan endog samle en lille gruppe og tilbyde både enetimer og klasseundervisning. Dermed kan børnene stifte bekendtskab med danske tankegange, hvor eksempelvis børn, der taler flydende dansk, sidder i samme gruppe som børn, der forstår mere end de selv kan sige. Som i Danmark er det op til læreren at få etableret en undervisning, hvor alle lærer af hinandens forcer.

”Hvor ét barn vil svare: "ja, jeg kan godt lide" på spørgsmaalet: "kan du lide at læse", vil et andet barn svare "ja, jeg kan godt lide at læse, fordi der er mange spændende historier!" Min rolle er så at bruge det udvidede svar til at spørge det første barn igen og hjælpe med et korrekt og nuanceret svar,” forklarer Marlene Losseni.

Det barn, der allerede kan et grammatisk korrekt og nuanceret svar, vil møde andre udfordringer, og gennem supplerende spørgsmål få udvidet sit ordforråd med synonymer og faste udtryk. Undervisningsdifferentiering, som det hedder på moderne folkeskoledansk.

I Frankrig indlærer vores børn sprog efter l’Education Nationales systemer. Derfor har Marlene, der også arbejder som engelsklærer i en École Primaire, valgt at lægge sit eget materiale op af den viden, børnene i forvejen har og får om for eksempel grammatik fra deres daglige skolegang. Derved knytter tilbuddet i dansk an til kendt skoleviden, og støtter det. Risikoen for modsigelser og forvirring undgås.

Planen er at gå i gang med de danske vikinger fra den 1. oktober 2009.

Dansk? Det er da noget, vi laerer

Af journalist Solveig Tange

”Marmelade”.

”Det er nummer seks”, kommer det fra Clement. Ikke selvsikkert, men det kommer.

Han faar forbundet et billede med den kombination af bogstaver, som man kalder et ord, og det er allerfoerste gang, han afkoder saadan et paa skriftligt dansk. Det er i hvert fald foerste gang, at jeg, hans mor, hoerer det. Jeg maerker omgaaende en boelge af stolthed skyde igennem mig med stor styrke. Jeg kender den godt: Det er den stolthed, der varmer indeni, naar mit afkom praesterer noget, der er ganske saerligt for mig.

Clement er baade dansk og fransk, men da vi bor i en lille landsby i Frankrig, har han i sine foerste seks leveaar primaert laert dansk af mig. Han er god, men vi har bestemt ikke laesetraenet.

Onsdag formiddag staar der dansktime i aktivitetskalenderen. Dansk med Marlene, som for tredje gang underviser Clement og en to aar aeldre veninde via webcam ud fra materiale, som vi faar tilsendt via mail.

Udgangspunktet er altid dansk, men refererer ofte ogsaa til fransk, og paa den maade kommer skoleoplevelserne til at haenge sammen i stedet for at modarbejde hinanden.

Aaret har budt paa temaer som foedselsdag og 1. skoledag i Danmark, men intet har vist slaaet begejstringen dén dag, de skulle tale om slik.

Udsigten til fri fortaelling er en af de motorer, der driver Clements motivation. Det er utrolig vigtigt for mig. Han er trods alt kun netop fyldt syv, har i forvejen 24 skoletimer om ugen i den franske underskole. Ekstra skole er noget naer det sidste, jeg forestiller mig fylde hans sparsomme fritid.

Imidlertid er det sjaeldent vanskeligt at faa ham til at tage plads foran computer og webcam. Den danske maade at være i skole på er anderledes end den franske, og den faar han lejlighed til at foele sig hjemme i eller stifte bekendtskab med paa denne maade.

To vaesentlige forskelle er den danske vaegtning af et kreativt og selvstaendigt udtryk. Jeg ved ikke, om det er muligt at laere den slags i den franske skole – jeg har stadig mine tvivl – men dette hul fylder Marlene saa lidt i hver onsdag formiddag, og Clement elsker hendes sproglige associationslege saa højt, at han kan finde paa at spoerge, om ikke vi kan ringe, saa han kan lave en historie med hende. For Clement handler disse fortaellinger i hoej grad om at iscenesaette diverse Lego-skibe eller Playmobil-krigere. For Marlene handler de om at faa sagt en masse paa dansk, en god lejlighed til at laere nye ord.

Det er disse ord, han er begyndt at stave sig igennem allerede fra de foerste dansktimer. Han er i stand til at udnytte sin laesemetode fra fransktimerne ogsaa i dansk. Uden tvivl godt motiveret af, at han gaar i klasse med en to aar aeldre veninde. I loebet af skoleaaret ser jeg, hvordan han i takt med, at han begynder at skrive fransk, sideloebende kaster sig ud i skriftligt dansk. En maaned foer sommerferien laeser han Bamse og Kylling for sin lillesoester. Jeg er pavestolt.

Dansk kommer ikke af sig selv i udlandet. Hvert ord er moejsommeligt indprentet i de smaa i vores tilfalde dansk-franske hjerner. Hvert ord mejslet ind med hyppige gentagelser og kittet fast med forklaringer, andre maader at udtrykke den samme saetning paa, smaa historier og sange. Den metode har gjort Clements talte dansk flydende.

Nu er kunsten at udbygge det og holde det vedlige. Hans franske hovedprog udvikler sig saa hurtigt i skolen og i kontakten med andre, at det danske er traengt. Fordanskninger af franske ord fortraenger danske ord, som han tidligere har anvendt, og som jeg maa stoppe ind én gang til. Hvis altsaa ikke Marlene allerede har gjort det onsdag formiddag.

Laes Anns, Susannes og Finns erfaringer med dansktimerne.

Hvem er jeg?

Min professionelle baggrund for at undervise børn og voksne  i dansk er min uddannelse og erfaring som dansk folkeskolelærer.

Min private baggrund er mine egne seks børn, deres uddannelse og vores fælles erfaring med flere sprog og kulturer.

- Uddannet folkeskolelærer fra Zahles Seminarium i København i 1996.

- Alsidige undervisningserfaringer, fra landsbyskolen over det private skolesystem til
  storbyskoler.

- Erfaringer med dansk som andetsprog på en folkeskole i Brøndby Strand,
  København, hvor jeg var afdelingsleder.

- Undervisning i engelsk i den franske underskole.

- Undervisning i engelsk i GRETA, som er den franske stats  
   voksenundervisningsorganisme.

- Undervisning ligeledes i forretningsengelsk og -dansk på alle niveauer i virksomheder eller privat.

- Løbende videreuddannelse på kurser relevante for sprogundervisning.

- Jeg holder mig til stadighed orienteret om udviklingen i den danske folkeskole.

- Jeg er selv mor til seks børn i alderen 10 til 22 aar.

Du er meget velkommen til at kontakte mig for flere oplysninger.

Marlene Losseni,
Telefon: +33 (0) 3.25.39.28.73
Mobil:   +33 (0)6.10.40.55.55

Mail:     marlene.wulff@orange.fr
Skype:  mwlosseni

Finn, Frankrig:

Egentligt har jeg aldrig syntes, det var saa vigtigt, at mine boern laerte eller var gode til dansk. Men siden pigerne (Sarah paa ni, Luna paa naesten seks aar) er startet hos Marlene, har det vendt op og ned paa alting.

Sarah er blevet "ekspert" i computer og internet og chatter med sin dansk-franske veninde, Anouk, via ooVoo efter kurset. Jeg har endda en enkelt gang forberedt kurset med Sarah fra mit hotelvaerelse i Belgien via ooVoo, da jeg jo noedvendigvis ogsaa har en konto. Sarah ved nu, at lampen skal blinke groent paa liveboxen, for at der er internet, at man eventuelt kan genstarte computeren, hvis man ikke lige kan faa webcam'et til at virke osv. Hun har hurtigt faaet sig nogle computerreflekser.

Med hensyn til det danske, har jeg nu opdaget, hvor vigtigt det egentlig er for mig, at de laerer dansk. Jeg kan maerke foelelser, der kommer op i mig, naar jeg skal forklare det ene eller det andet, og nu taler til mine piger paa dansk. Det giver ogsaa noget at vaere faelles om, noget der er sjovt. Naar for eksempel vi i gaasegang igennem huset og skraaler "baade Kasper og Jesper og Jonatan".

Jeg har ogsaa opdaget, at pigernes niveau er daarligere, end jeg egentlig havde forestillet mig. Det kommer altsaa ikke af sig selv. Saa nu sidder vi og snakker lidt om "forberedelsen" onsdag over morgenmaden og synger "Lille Peter Edderkop" og laerer bevaegelserne med haenderne. Pigernes entusiasme overrasker mig egentlig ogsaa. Det er lidt uventet, men dejligt. De taenker slet ikke paa det som skole.

Susanne, Frankrig:

Jeg har to boern: Cleophée paa ni aar og Alexis paa syv aar. Cleophée har altid vaeret interesseret i det danske sprog og taler det gerne med mig.
Men jeg har desvaerre ikke al den tid, som jeg oensker til at kigge paa mere spaendende emner med Cleophée end de daglige hverdagsdiskussioner.

Hun elsker simpelthen Marlenes undervisning, som er meget varieret og udfordrende. Nye og spaendende emner vaelger boernene sammen med Marlene, og de varierer lige fra den nordiske mytologi til dansk legetoej og danske traditioner som fastelavn og Sankt Hans.

Alexis har aldrig rigtig interesseret sig for det danske sprog, selv om jeg ihaerdigt har forsoegt at faa ham til det. Med et par ferier om aaret hos familien i Danmark er det vigtigt, at Alexis taler dansk.

Efter at have set paa Cleophées dansktimer i et par maaneder foelte han sig klar. Og saa er det jo ogsaa lidt sejt, at det foregaar over computeren. Saa nu har han arbejdet paa sit ordforraad med Marlene i nogle maaneder og haenger stadig paa. Hver time byder paa spaendende emner som hans favoritsport eller interesser.

Udover at jeg kan se, at Alexis hygger sig i timerne, er jeg foerst og fremmest glad for at se, at hans danske sprog er i fremgang.