Af journalist Solveig Tange
”En gave for livet”. Jo bevares, ingen tvivl om det, og mange møder også vi mødre i den fransktalende del af udlandet positivt, når de hører os terpe vores volapyk med afkommet. To sprog, to kulturer, to lande er altsammen en gave, og når den er medfødt, må ordene jo komme næsten af sig selv! Underforstået uden alle de anstrengelser andre franskmænd må gøre sig, når de skal lære sprog. Ikke sandt?
Alle, der imidlertid prøver at lære sit eget sprog fra sig, i et andet land, sprogområde og kulturkreds, ved nok godt, at ingen får to sprog foræret. For læreren, det vil sige den fremmede forælder, er det hårdt arbejde. Længe. Hvis barnet når at lære dansk, skal dette ekstra modersmål konstant vedligeholdes, udfordres og udbygges, hvis det skal udvikle sig til et rigtigt talesprog, der bliver hængende i hjernevindingerne. Ordene sidder utroligt nok først fast for livet i 12-års alderen, og endda uden et ord nævnt om skriftligt dansk.
I Paris kan nogle sende deres dansktalende børn i onsdagsskole i Den danske Kirke. Andre må finde på noget selv. Det kender Marlene Losseni vældig godt, da hun er mor til seks børn i alderen fire-16 år. Som uddannet folkeskolelærer i Danmark og med erfaring i undervisning af tosprogede børn herfra, bosat i Champagne-Ardenne de sidste otte år og under uddannelse som lærer i Frankrig fik hun lyst til at gøre noget ved det. Hvorfor ikke give andre dansk-franske børnefamilie en mulighed for at få deres børn undervist i dansk?
”Målet er at lære eleverne om Danmark og udvikle deres danske sprog ved hjælp af danske metoder og i samspil med de franske undervisningsprogrammer,” forklarer Marlene selv i det materiale, hvori hun beskriver sit undervisningstilbud fra CP til lycée.
Hendes idé er at undervise børn enten på hold eller individuelt via webcam. På den måde behøver hun og børnene ikke at befinde sig fysisk samme sted, og hun kan endog samle en lille gruppe og tilbyde både enetimer og klasseundervisning. Dermed kan børnene stifte bekendtskab med danske tankegange, hvor eksempelvis børn, der taler flydende dansk, sidder i samme gruppe som børn, der forstår mere end de selv kan sige. Som i Danmark er det op til læreren at få etableret en undervisning, hvor alle lærer af hinandens forcer.
”Hvor ét barn vil svare: "ja, jeg kan godt lide" på spørgsmaalet: "kan du lide at læse", vil et andet barn svare "ja, jeg kan godt lide at læse, fordi der er mange spændende historier!" Min rolle er så at bruge det udvidede svar til at spørge det første barn igen og hjælpe med et korrekt og nuanceret svar,” forklarer Marlene Losseni.
Det barn, der allerede kan et grammatisk korrekt og nuanceret svar, vil møde andre udfordringer, og gennem supplerende spørgsmål få udvidet sit ordforråd med synonymer og faste udtryk. Undervisningsdifferentiering, som det hedder på moderne folkeskoledansk.
I Frankrig indlærer vores børn sprog efter l’Education Nationales systemer. Derfor har Marlene, der også arbejder som engelsklærer i en École Primaire, valgt at lægge sit eget materiale op af den viden, børnene i forvejen har og får om for eksempel grammatik fra deres daglige skolegang. Derved knytter tilbuddet i dansk an til kendt skoleviden, og støtter det. Risikoen for modsigelser og forvirring undgås.
Planen er at gå i gang med de danske vikinger fra den 1. oktober 2009.
