Sommerkort

Postkort fra Danmark .

Jeg fandt dette kort i min postkasse i morges.

Der stod:

Hej Marlene.

Hvordan har du det? Jeg godt.

Jeg taler meget dansk.

Jeg er en fantastisk tid. Og spiller en masse.

Kiss kiss Marlene.

Cristina

Jeg er meget glad og meget stolt, for spanske Cristina hverken talte eller skrev dansk, da hun og jeg startede med dansktimerne i november 2009. Cristina's egen motivation, godt hjulpet af morens opbakning og en legende undervisning, har gjort, at hun denne sommer har kunnet tilbringe 14 dage alene i Danmark hos sin mormor, der kun taler dansk!

Referencer

Hvad siger foraeldrene efter foerste saeson med dansk?

Generel tilfredshed og glaede over, at det er muligt at give sine boern danskundervisning. Flere ser det endda som en sidegevinst, at undervisningen er baseret på computer og internet.

Laes Anns erfaringer med Cristina (xx aar) og Cristinas postkort til Marlene

Laes Susannes erfaringer med Cléophée og Alexis (ni og syv aar)

Laes Finns erfaringer med Sarah og Luna (ni og naesten seks aar)

Laes Solveigs erfaringer med Clement (seks aar)

Dansk? Det er da noget, vi laerer

Af journalist Solveig Tange

”Marmelade”.

”Det er nummer seks”, kommer det fra Clement. Ikke selvsikkert, men det kommer.

Han faar forbundet et billede med den kombination af bogstaver, som man kalder et ord, og det er allerfoerste gang, han afkoder saadan et paa skriftligt dansk. Det er i hvert fald foerste gang, at jeg, hans mor, hoerer det. Jeg maerker omgaaende en boelge af stolthed skyde igennem mig med stor styrke. Jeg kender den godt: Det er den stolthed, der varmer indeni, naar mit afkom praesterer noget, der er ganske saerligt for mig.

Clement er baade dansk og fransk, men da vi bor i en lille landsby i Frankrig, har han i sine foerste seks leveaar primaert laert dansk af mig. Han er god, men vi har bestemt ikke laesetraenet.

Onsdag formiddag staar der dansktime i aktivitetskalenderen. Dansk med Marlene, som for tredje gang underviser Clement og en to aar aeldre veninde via webcam ud fra materiale, som vi faar tilsendt via mail.

Udgangspunktet er altid dansk, men refererer ofte ogsaa til fransk, og paa den maade kommer skoleoplevelserne til at haenge sammen i stedet for at modarbejde hinanden.

Aaret har budt paa temaer som foedselsdag og 1. skoledag i Danmark, men intet har vist slaaet begejstringen dén dag, de skulle tale om slik.

Udsigten til fri fortaelling er en af de motorer, der driver Clements motivation. Det er utrolig vigtigt for mig. Han er trods alt kun netop fyldt syv, har i forvejen 24 skoletimer om ugen i den franske underskole. Ekstra skole er noget naer det sidste, jeg forestiller mig fylde hans sparsomme fritid.

Imidlertid er det sjaeldent vanskeligt at faa ham til at tage plads foran computer og webcam. Den danske maade at være i skole på er anderledes end den franske, og den faar han lejlighed til at foele sig hjemme i eller stifte bekendtskab med paa denne maade.

To vaesentlige forskelle er den danske vaegtning af et kreativt og selvstaendigt udtryk. Jeg ved ikke, om det er muligt at laere den slags i den franske skole – jeg har stadig mine tvivl – men dette hul fylder Marlene saa lidt i hver onsdag formiddag, og Clement elsker hendes sproglige associationslege saa højt, at han kan finde paa at spoerge, om ikke vi kan ringe, saa han kan lave en historie med hende. For Clement handler disse fortaellinger i hoej grad om at iscenesaette diverse Lego-skibe eller Playmobil-krigere. For Marlene handler de om at faa sagt en masse paa dansk, en god lejlighed til at laere nye ord.

Det er disse ord, han er begyndt at stave sig igennem allerede fra de foerste dansktimer. Han er i stand til at udnytte sin laesemetode fra fransktimerne ogsaa i dansk. Uden tvivl godt motiveret af, at han gaar i klasse med en to aar aeldre veninde. I loebet af skoleaaret ser jeg, hvordan han i takt med, at han begynder at skrive fransk, sideloebende kaster sig ud i skriftligt dansk. En maaned foer sommerferien laeser han Bamse og Kylling for sin lillesoester. Jeg er pavestolt.

Dansk kommer ikke af sig selv i udlandet. Hvert ord er moejsommeligt indprentet i de smaa i vores tilfalde dansk-franske hjerner. Hvert ord mejslet ind med hyppige gentagelser og kittet fast med forklaringer, andre maader at udtrykke den samme saetning paa, smaa historier og sange. Den metode har gjort Clements talte dansk flydende.

Nu er kunsten at udbygge det og holde det vedlige. Hans franske hovedprog udvikler sig saa hurtigt i skolen og i kontakten med andre, at det danske er traengt. Fordanskninger af franske ord fortraenger danske ord, som han tidligere har anvendt, og som jeg maa stoppe ind én gang til. Hvis altsaa ikke Marlene allerede har gjort det onsdag formiddag.

Laes Anns, Susannes og Finns erfaringer med dansktimerne.

Finn, Frankrig:

Egentligt har jeg aldrig syntes, det var saa vigtigt, at mine boern laerte eller var gode til dansk. Men siden pigerne (Sarah paa ni, Luna paa naesten seks aar) er startet hos Marlene, har det vendt op og ned paa alting.

Sarah er blevet "ekspert" i computer og internet og chatter med sin dansk-franske veninde, Anouk, via ooVoo efter kurset. Jeg har endda en enkelt gang forberedt kurset med Sarah fra mit hotelvaerelse i Belgien via ooVoo, da jeg jo noedvendigvis ogsaa har en konto. Sarah ved nu, at lampen skal blinke groent paa liveboxen, for at der er internet, at man eventuelt kan genstarte computeren, hvis man ikke lige kan faa webcam'et til at virke osv. Hun har hurtigt faaet sig nogle computerreflekser.

Med hensyn til det danske, har jeg nu opdaget, hvor vigtigt det egentlig er for mig, at de laerer dansk. Jeg kan maerke foelelser, der kommer op i mig, naar jeg skal forklare det ene eller det andet, og nu taler til mine piger paa dansk. Det giver ogsaa noget at vaere faelles om, noget der er sjovt. Naar for eksempel vi i gaasegang igennem huset og skraaler "baade Kasper og Jesper og Jonatan".

Jeg har ogsaa opdaget, at pigernes niveau er daarligere, end jeg egentlig havde forestillet mig. Det kommer altsaa ikke af sig selv. Saa nu sidder vi og snakker lidt om "forberedelsen" onsdag over morgenmaden og synger "Lille Peter Edderkop" og laerer bevaegelserne med haenderne. Pigernes entusiasme overrasker mig egentlig ogsaa. Det er lidt uventet, men dejligt. De taenker slet ikke paa det som skole.

Susanne, Frankrig:

Jeg har to boern: Cleophée paa ni aar og Alexis paa syv aar. Cleophée har altid vaeret interesseret i det danske sprog og taler det gerne med mig.
Men jeg har desvaerre ikke al den tid, som jeg oensker til at kigge paa mere spaendende emner med Cleophée end de daglige hverdagsdiskussioner.

Hun elsker simpelthen Marlenes undervisning, som er meget varieret og udfordrende. Nye og spaendende emner vaelger boernene sammen med Marlene, og de varierer lige fra den nordiske mytologi til dansk legetoej og danske traditioner som fastelavn og Sankt Hans.

Alexis har aldrig rigtig interesseret sig for det danske sprog, selv om jeg ihaerdigt har forsoegt at faa ham til det. Med et par ferier om aaret hos familien i Danmark er det vigtigt, at Alexis taler dansk.

Efter at have set paa Cleophées dansktimer i et par maaneder foelte han sig klar. Og saa er det jo ogsaa lidt sejt, at det foregaar over computeren. Saa nu har han arbejdet paa sit ordforraad med Marlene i nogle maaneder og haenger stadig paa. Hver time byder paa spaendende emner som hans favoritsport eller interesser.

Udover at jeg kan se, at Alexis hygger sig i timerne, er jeg foerst og fremmest glad for at se, at hans danske sprog er i fremgang.

Ann, Spanien:

Cristinas motivation var paa nulpunktet, da I startede og er nu 100 procent. Hun kan godt lide dine klasser, glaeder sig, og er saa smaat begyndt at sige noget paa dansk til mig (faa ord).

Selv er jeg lettet over, at jeg ikke har det pres paa mig mere, da min familie baade i Danmark og i Spanien har kritiseret mig for IKKE at laere mine piger dansk.

For mig er det vigtigeste, at hun synes, det er sjovt, at hun i en fremtid kan klare sig med et hverdagssprog, og forhaabentlig ogsaa skrive lidt.

Cristina har et rigtig godt forhold til Marlene, de faldt i hak med det samme, hvilket jo ogsaa er vigtigt. At undervisningen foregaar via webcam goer det hele lettere, da vi jo ikke lige bor ved siden af hinanden. For Cristina er det et ekstra plus, hun syntes, det er spaendende.

Se også Feriehilsen fra Cristina