Hvad går det ud på?

Undervisningen i dansk er bygget op omkring den enkelte elev. Den tager sit udgangspunkt i niveau, alder og interesser.

Inden vi begynder, definerer jeg sammen med eleven eller forældrene formålet med undervisningen. Det kan være det talte sprog, der prioriteres, eller en fremtidig integration i det danske skolesystem, der arbejdes hen imod.

Jeg udarbejder et relevant materiale til hver elev. Det er afgørende for motivationen at kunne relatere til tekster, billeder og sange, og jeg bestræber mig på at forene den enkeltes interesser med undervisningens historiske og kulturelle elementer.

Hvordan foregår undervisningen?

Undervisning af elever, der allerede taler dansk.
Vi starter timen med at hilse på hinanden og tale om, hvad vi har oplevet siden sidst. Derefter præsenterer jeg, hvad vi skal lave og minder om, hvad vi har arbejdet med sidste gang.

Hvis der er mulighed for dette, læser en elev dagens tekst højt, og vi taler derefter om udvalgte ord og udtryk, der er typisk for dansk. Jeg trækker paralleller til andetsproget, når det er muligt, hvad enten det er fransk, engelsk eller spansk.

Tekstens emne bliver sat i en større sammenhaeng og i relation med forholdene i det land, eleverne bor i.

Herefter følger ofte et arbejde med ordforrådet, hvor formålet er at udvikle et så præcist sprogbrug som muligt; "iskiosk" i stedet for "butik der sælger is", "robåd" i stedet for "lille skib".

Vi synger sange fra den danske sangskat eller børnesange, og vi siger rim og remser. Associationslege indgår også i undervisningen, hvor jeg begynder en historie, som hver deltager fortæller videre.

Timen afsluttes som regel med en grammatisk eller sproglig opgave, hvor dansk grammatik og udtale sættes på plads: det kan dreje sig om at lave nutid om til datid, finde ord, der rimer, eller skrive et digt.
Eleverne giver selv idéer til, hvad de ønsker at arbejde med - der er emner, de ønsker at vide mere om, eller interesseområder, som de har lyst til at fordybe sig i på dansk.

Undervisning af elever, der ikke taler dansk.
Udgangspunktet er i dette tilfælde det passive ordforråd, som elever med rødder i Danmark ofte har. Ved hjælp af objekter og tegninger, eller med støtte i modersmålet, indlæres basale ord og udtryk med det formål, at alle meget hurtigt kan sige NOGET på dansk.

For de yngste elever er sange og sanglege et vigtigt element, for de ældre elever er skrevne dialoger, der handler om reelle situationer, hvor de selv indgår, en central del.

Vi arbejder med danske sproglyde og understreger forskelle og ligheder med modersmålet.

Undervisningen foregår i en afslappet atmosfære, som er uhyre vigtig for at turde kaste sig ud i et sprog, man endnu ikke mestrer. Målet er dog lige så klart defineret som for de elever, der allerede kan dansk.

Lær dansk på fransk

Af journalist Solveig Tange

”En gave for livet”. Jo bevares, ingen tvivl om det, og mange møder også vi mødre i den fransktalende del af udlandet positivt, når de hører os terpe vores volapyk med afkommet. To sprog, to kulturer, to lande er altsammen en gave, og når den er medfødt, må ordene jo komme næsten af sig selv! Underforstået uden alle de anstrengelser andre franskmænd må gøre sig, når de skal lære sprog. Ikke sandt?

Alle, der imidlertid prøver at lære sit eget sprog fra sig, i et andet land, sprogområde og kulturkreds, ved nok godt, at ingen får to sprog foræret. For læreren, det vil sige den fremmede forælder, er det hårdt arbejde. Længe. Hvis barnet når at lære dansk, skal dette ekstra modersmål konstant vedligeholdes, udfordres og udbygges, hvis det skal udvikle sig til et rigtigt talesprog, der bliver hængende i hjernevindingerne. Ordene sidder utroligt nok først fast for livet i 12-års alderen, og endda uden et ord nævnt om skriftligt dansk.

I Paris kan nogle sende deres dansktalende børn i onsdagsskole i Den danske Kirke. Andre må finde på noget selv. Det kender Marlene Losseni vældig godt, da hun er mor til seks børn i alderen fire-16 år. Som uddannet folkeskolelærer i Danmark og med erfaring i undervisning af tosprogede børn herfra, bosat i Champagne-Ardenne de sidste otte år og under uddannelse som lærer i Frankrig fik hun lyst til at gøre noget ved det. Hvorfor ikke give andre dansk-franske børnefamilie en mulighed for at få deres børn undervist i dansk?

”Målet er at lære eleverne om Danmark og udvikle deres danske sprog ved hjælp af danske metoder og i samspil med de franske undervisningsprogrammer,” forklarer Marlene selv i det materiale, hvori hun beskriver sit undervisningstilbud fra CP til lycée.

Hendes idé er at undervise børn enten på hold eller individuelt via webcam. På den måde behøver hun og børnene ikke at befinde sig fysisk samme sted, og hun kan endog samle en lille gruppe og tilbyde både enetimer og klasseundervisning. Dermed kan børnene stifte bekendtskab med danske tankegange, hvor eksempelvis børn, der taler flydende dansk, sidder i samme gruppe som børn, der forstår mere end de selv kan sige. Som i Danmark er det op til læreren at få etableret en undervisning, hvor alle lærer af hinandens forcer.

”Hvor ét barn vil svare: "ja, jeg kan godt lide" på spørgsmaalet: "kan du lide at læse", vil et andet barn svare "ja, jeg kan godt lide at læse, fordi der er mange spændende historier!" Min rolle er så at bruge det udvidede svar til at spørge det første barn igen og hjælpe med et korrekt og nuanceret svar,” forklarer Marlene Losseni.

Det barn, der allerede kan et grammatisk korrekt og nuanceret svar, vil møde andre udfordringer, og gennem supplerende spørgsmål få udvidet sit ordforråd med synonymer og faste udtryk. Undervisningsdifferentiering, som det hedder på moderne folkeskoledansk.

I Frankrig indlærer vores børn sprog efter l’Education Nationales systemer. Derfor har Marlene, der også arbejder som engelsklærer i en École Primaire, valgt at lægge sit eget materiale op af den viden, børnene i forvejen har og får om for eksempel grammatik fra deres daglige skolegang. Derved knytter tilbuddet i dansk an til kendt skoleviden, og støtter det. Risikoen for modsigelser og forvirring undgås.

Planen er at gå i gang med de danske vikinger fra den 1. oktober 2009.

Dansk? Det er da noget, vi laerer

Af journalist Solveig Tange

”Marmelade”.

”Det er nummer seks”, kommer det fra Clement. Ikke selvsikkert, men det kommer.

Han faar forbundet et billede med den kombination af bogstaver, som man kalder et ord, og det er allerfoerste gang, han afkoder saadan et paa skriftligt dansk. Det er i hvert fald foerste gang, at jeg, hans mor, hoerer det. Jeg maerker omgaaende en boelge af stolthed skyde igennem mig med stor styrke. Jeg kender den godt: Det er den stolthed, der varmer indeni, naar mit afkom praesterer noget, der er ganske saerligt for mig.

Clement er baade dansk og fransk, men da vi bor i en lille landsby i Frankrig, har han i sine foerste seks leveaar primaert laert dansk af mig. Han er god, men vi har bestemt ikke laesetraenet.

Onsdag formiddag staar der dansktime i aktivitetskalenderen. Dansk med Marlene, som for tredje gang underviser Clement og en to aar aeldre veninde via webcam ud fra materiale, som vi faar tilsendt via mail.

Udgangspunktet er altid dansk, men refererer ofte ogsaa til fransk, og paa den maade kommer skoleoplevelserne til at haenge sammen i stedet for at modarbejde hinanden.

Aaret har budt paa temaer som foedselsdag og 1. skoledag i Danmark, men intet har vist slaaet begejstringen dén dag, de skulle tale om slik.

Udsigten til fri fortaelling er en af de motorer, der driver Clements motivation. Det er utrolig vigtigt for mig. Han er trods alt kun netop fyldt syv, har i forvejen 24 skoletimer om ugen i den franske underskole. Ekstra skole er noget naer det sidste, jeg forestiller mig fylde hans sparsomme fritid.

Imidlertid er det sjaeldent vanskeligt at faa ham til at tage plads foran computer og webcam. Den danske maade at være i skole på er anderledes end den franske, og den faar han lejlighed til at foele sig hjemme i eller stifte bekendtskab med paa denne maade.

To vaesentlige forskelle er den danske vaegtning af et kreativt og selvstaendigt udtryk. Jeg ved ikke, om det er muligt at laere den slags i den franske skole – jeg har stadig mine tvivl – men dette hul fylder Marlene saa lidt i hver onsdag formiddag, og Clement elsker hendes sproglige associationslege saa højt, at han kan finde paa at spoerge, om ikke vi kan ringe, saa han kan lave en historie med hende. For Clement handler disse fortaellinger i hoej grad om at iscenesaette diverse Lego-skibe eller Playmobil-krigere. For Marlene handler de om at faa sagt en masse paa dansk, en god lejlighed til at laere nye ord.

Det er disse ord, han er begyndt at stave sig igennem allerede fra de foerste dansktimer. Han er i stand til at udnytte sin laesemetode fra fransktimerne ogsaa i dansk. Uden tvivl godt motiveret af, at han gaar i klasse med en to aar aeldre veninde. I loebet af skoleaaret ser jeg, hvordan han i takt med, at han begynder at skrive fransk, sideloebende kaster sig ud i skriftligt dansk. En maaned foer sommerferien laeser han Bamse og Kylling for sin lillesoester. Jeg er pavestolt.

Dansk kommer ikke af sig selv i udlandet. Hvert ord er moejsommeligt indprentet i de smaa i vores tilfalde dansk-franske hjerner. Hvert ord mejslet ind med hyppige gentagelser og kittet fast med forklaringer, andre maader at udtrykke den samme saetning paa, smaa historier og sange. Den metode har gjort Clements talte dansk flydende.

Nu er kunsten at udbygge det og holde det vedlige. Hans franske hovedprog udvikler sig saa hurtigt i skolen og i kontakten med andre, at det danske er traengt. Fordanskninger af franske ord fortraenger danske ord, som han tidligere har anvendt, og som jeg maa stoppe ind én gang til. Hvis altsaa ikke Marlene allerede har gjort det onsdag formiddag.

Laes Anns, Susannes og Finns erfaringer med dansktimerne.