Egentligt har jeg aldrig syntes, det var saa vigtigt, at mine boern laerte eller var gode til dansk. Men siden pigerne (Sarah paa ni, Luna paa naesten seks aar) er startet hos Marlene, har det vendt op og ned paa alting.
Sarah er blevet "ekspert" i computer og internet og chatter med sin dansk-franske veninde, Anouk, via ooVoo efter kurset. Jeg har endda en enkelt gang forberedt kurset med Sarah fra mit hotelvaerelse i Belgien via ooVoo, da jeg jo noedvendigvis ogsaa har en konto. Sarah ved nu, at lampen skal blinke groent paa liveboxen, for at der er internet, at man eventuelt kan genstarte computeren, hvis man ikke lige kan faa webcam'et til at virke osv. Hun har hurtigt faaet sig nogle computerreflekser.
Med hensyn til det danske, har jeg nu opdaget, hvor vigtigt det egentlig er for mig, at de laerer dansk. Jeg kan maerke foelelser, der kommer op i mig, naar jeg skal forklare det ene eller det andet, og nu taler til mine piger paa dansk. Det giver ogsaa noget at vaere faelles om, noget der er sjovt. Naar for eksempel vi i gaasegang igennem huset og skraaler "baade Kasper og Jesper og Jonatan".
Jeg har ogsaa opdaget, at pigernes niveau er daarligere, end jeg egentlig havde forestillet mig. Det kommer altsaa ikke af sig selv. Saa nu sidder vi og snakker lidt om "forberedelsen" onsdag over morgenmaden og synger "Lille Peter Edderkop" og laerer bevaegelserne med haenderne. Pigernes entusiasme overrasker mig egentlig ogsaa. Det er lidt uventet, men dejligt. De taenker slet ikke paa det som skole.
